Hvorfor klassesæt af sangbøger i skolen?
Det er let at finde sangtekster på internettet i farten, men det kan ikke erstatte den læring, som der ligger i anvendelsen af en sangbog. En sangbog er en kvalitetssikret fremstilling af sange med et dannelsesmæssigt formål, som giver mulighed for relevant fordybelse og adspredelse på én og samme tid. En sangbog er slidstærk og kræver ikke WiFi eller strøm. En sangbog er ikke kun sangene i sig selv - det er vigtigt, at eleverne også opnår forståelse for og praktisk erfaring med opbygningen af en sangbog, herunder indekseringer samt forfatter- og komponistregistre, så det er muligt at navigere i den kuraterede vidensmængde, som en sangbog udgør. Undervisning med en sangbog er et eksempel på faglig læsning i musik. Det er næppe nødvendigt med klassesæt af mange sangbøger - der kan suppleres med kopiering og digital fremvisning, men det er nødvendigt med mindst én sangbog i klassesæt.
Vær opmærksom på, at du også kan vælge ‘Sangbøger’ under ‘Emner’ og foretage yderligere filtreringer, så du finder præcis den sangbog, som passer til dig.